Lov om fremme af vedvarende energi § 19

§ 19. Energinet.dk godkender udbetaling af tilskud fra den grønne ordning på grundlag af ansøgning fra kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som beregnes af Energinet.dk. Udbetalingsrammen udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1, for vindmøller, som er blevet nettilsluttet, med fradrag af allerede udbetalte tilskud.

Stk. 3. Hvis kommunens tilgodehavende ifølge en godkendt ansøgning om udbetaling overstiger indestående i udbetalingsrammen, udbetales forskellen, når udbetalingsrammen er forøget ved nettilslutning af vindmøller.

Kilde: Retsinformation.dk