Lov om infrastruktur for geografisk information § 3

§ 3. Offentlige myndigheder skal fremstille metadata for de geodatasæt eller geodatatjenester, som de besidder. Metadata skal ajourføres, hvis der foretages væsentlige ændringer i geodatasættene og geodatatjenesterne.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter bestemmelser om, hvilke oplysninger metadata skal indeholde, og om ajourføring af metadata, jf. stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter endvidere bestemmelser om tekniske ordninger for interoperabilitet og harmonisering af geodatasæt og geodatatjenester.

Kilde: Retsinformation.dk