Lov om Forebyggelsesfonden § 10
§ 10. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 16 medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger bestyrelsens formand.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger bestyrelsens medlemmer på følgende måde:
-
2 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
-
1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
-
1 medlem efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.
-
1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening.
-
1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner.
-
4 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
-
1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
-
1 medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation.
-
4 medlemmer efter forhandling med socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger endvidere en suppleant for hvert bestyrelsesmedlem på samme måde som angivet i stk. 3.
Stk. 5. Under et medlems midlertidige forfald indtræder suppleanten i medlemmets sted. I perioder, hvor suppleanten ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten ikke deltage i bestyrelsens møder. Ved permanent forfald udpeges et nyt medlem.
Kilde: Retsinformation.dk