Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 61
§ 61. Bestyrelsen for en ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2, består af:
-
2 medlemmer udpeget af bestyrelsen eller bestyrelserne for det eller de centre for videregående uddannelser, som ingeniørhøjskolen er godkendt til at overgå fra at være, jf. § 57, stk. 1 eller 2. Det fastsættes i vedtægten, hvorledes udpegningen til disse pladser skal ske, når de udpegede medlemmer udtræder af bestyrelsen.
-
4 medlemmer udpeges af undervisningsministeren, heraf et medlem efter forslag fra universiteter med udbud af diplomingeniøruddannelser og 2 medlemmer efter forslag fra professionshøjskoler i det eller de regionale områder, hvor ingeniørhøjskolen har udbud af uddannelser.
-
1 medlem udpeget af aftagere af de færdiguddannede.
-
1 repræsentant udpeget af det eller de relevante regionale vækstfora eller Danmarks Vækstråd.
-
2 repræsentanter for de studerende på ingeniørhøjskolen.
-
2 repræsentanter for de ansatte på ingeniørhøjskolen. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer henholdsvis udpeges og vælges første gang for 4 år med virkning fra den 1. januar 2008 eller snarest derefter og herefter indtil den 31. december 2014.
Stk. 3. De nærmere regler om udpegning og valg af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægten.
Kilde: Retsinformation.dk