Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 33
§ 33. Professionsh øjskolen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for professionshøjskolens ansatte.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 10 og 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved professionshøjskolen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. Lov om tjenestemænd § 21, stk. 4, gælder for medlemmer af professionshøjskolernes bestyrelser.
Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.
Kilde: Retsinformation.dk