§ Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser · kapitel 19 af 22
Kapitel 8 – Tilsyn og kvalitetssikring
LOV nr 562 af 06/06/2007
§ 42. Undervisningsministeren fører tilsyn med professions højskolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.
Stk. 2. Hvis undervisningsministeren finder, at en professions højskoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til højskolen om at ændre den pågældende virksomhed, jf. § 34.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til professionshøjskolens kvalitetsstyring. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
§ 43. Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af professions højskolens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.
§ 44. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af professions højskolerne, herunder om kvalitetssikringssystemer.
Oplysningsforpligtelser
§ 45. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra professions højskolerne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at professions højskolerne skal anvende fælles administrative systemer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sådanne systemer.
§ 46. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem professionshøjskolerne og Undervisningsministeriet, mellem professionshøjskolerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem professions højskolerne og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.
Stk. 2. Professionshøjskolerne skal sikre, at også andre informationer om professionshøjskolerne på en let tilgængelig måde er oplyst på professionshøjskolernes hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.