§ Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S · kapitel 10 af 10
Kapitel 5 – Bemyndigelser, ikrafttræden og konsekvensændringer i anden lovgivning m.v.
LOV nr 551 af 06/06/2007
§ 27. Transport- og energiministeren kan bemyndige Kystdirektoratet eller andre statslige myndigheder under Transport- og Energiministeriet til at udøve ministerens beføjelser i denne lov.
§ 28. Transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 474 af 31. maj 2000 om Københavns Havn A/S og lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden m.v. eller dele af lovene.
§ 29. I lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn, som ændret ved § 12 i lov nr. 504 af 24. juni 1992 og § 13 i lov nr. 474 af 31. maj 2000, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »Københavns Havn A/S« til: »Arealudviklingsselskabet I/S«.
§ 30. I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 564 af 24. juni 2005, § 3 i lov nr. 571 af 9. juni 2006 og senest ved § 2 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 51, stk. 3, nr. 1, ændres »Københavns Havn A/S« til: »Arealudviklingsselskabet I/S«.
§ 31. I lov nr. 582 af 24. juni 2005 om trafikselskaber, som ændret ved § 3 i lov nr. 1422 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, § 6, stk. 3, og § 7, stk. 3, ændres »Ørestadsselskabet« til: »Metroselskabet I/S«.
§ 32. I lov nr. 578 af 9. juni 2006 om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved lov nr. 1224 af 6. december 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 1, ændres »Ørestadsselskabet« til: »Metroselskabet I/S«.
§ 33. I lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af 28. juni 2001, som ændret ved § 73 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 9 i lov nr. 593 af 24. juni 2005 og § 2 i lov nr. 312 af 19. april 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, ændres »Ørestadsselskabet« til: »Metroselskabet I/S«.
§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Flemming Hansen
Bilag 1
Naturområder i Ørestad, jf. § 16, stk. 2