Lov om nationalparker § 35
§ 35. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive fondens tilgodehavender efter § 34 med tillæg af renter og omkostninger, jf. stk. 2. Skyldige beløb kan inddrives ved udpantning og ved at fratrække beløbet i tilskudsmodtagerens løn m.v. Inddrivelse sker efter kildeskattelovens regler om inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 2. Betales de i § 34 nævnte beløb ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Der er udpantningsret for tilskrevne renter efter 1. pkt.
Kilde: Retsinformation.dk