Lov om nationalparker § 31
§ 31. Klage efter § 29, stk. 1, skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at planen er offentligt bekendtgjort. Klage over en afgørelse som nævnt i § 29, stk. 3, skal være indgivet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2. Klage indgives til nationalparkfonden, der videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Kilde: Retsinformation.dk