← Lov om nationalparker

§ Lov om nationalparker · kapitel 16 af 16

Kapitel 8 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

LOV nr 533 af 06/06/2007

§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

§ 38. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 86, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

2. I § 86, stk. 2, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 6 og 7«.

§ 39. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, indsættes efter »forslaget«: », og til den berørte nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«.

2. I § 28 indsættes som stk. 4:

» Stk. 4 . Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved indsigelse fra den berørte nationalparkfond efter reglerne i § 29 c.«

3. Efter § 29 b indsættes:

»§ 29 c. Den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse efter § 28 over for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.«

4. I § 59, stk. 1, indsættes efter »udfald«: », herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker«.

§ 40. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 84, stk. 1, nr. 2, ændres »sagens udfald.« til: »sagens udfald og«.

2. I § 84, stk. 1, indsættes som nr. 3:

»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker.«

§ 41. I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, ændres »nr. 3-6« til: »nr. 4-7«.

2. § 15, stk. 1, affattes således:

»Klageberettiget er

  1. adressaten for afgørelsen,

  2. offentlige myndigheder,

  3. en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,

  4. lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

  5. landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

  6. landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

  7. enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.«

3. I § 15, stk. 2, ændres »nr. 4 og 5,« til: »nr. 5 og 6,«.

4. I § 26 a, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.

Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.

5. I § 26 a, stk. 3, ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 5 og 6«.

§ 42. I lov nr. 453 af 9. juni 2004 om skove, som ændret senest ved § 14 i lov nr.1571 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 62, stk. 2, indsættes som nyt nummer:

»1) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,«.

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

2. I § 62, stk. 3, ændres »nr. 1 og 2,« til: »nr. 2 og 3,«.

3. I § 62, stk. 3, indsættes efter »organisationerne«: »m.v.«

§ 43. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Connie Hedegaard