Lov om hold af heste § 14
§ 14. Der skal være tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde hestes adfærdsmæssige og fysiologiske behov. For at sikre naturligt lysindfald skal det samlede areal af vinduer el.lign. svare til mindst 7 pct. af staldens gulvareal.
Stk. 2. Ud over det naturlige lys skal der være lyskilder, der sikrer, at hestene på ethvert tidspunkt kan tilses nøje. Lyskilderne skal placeres således, at de ikke medfører ulempe eller skade på hestene.
Kilde: Retsinformation.dk