Forældelsesloven § 18
§ 18. Forældelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid.
Stk. 2. Foretages udlæg af en pantefoged, afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
-
indgivelse af anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest,
-
fremsættelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu og
-
indgivelse af anmodning til fogedretten om tilbagetagelse af en løsøregenstand, der er solgt med ejendomsforbehold.
Stk. 4. Forældelsen afbrydes ved en offentlig myndigheds pålæg til skyldnerens arbejdsgiver om indeholdelse i løn m.v.
Kilde: Retsinformation.dk