§ Lov om røgfri miljøer · kapitel 13 af 18
Kapitel 4 – Det offentlige rum m.v.
LOV nr 512 af 06/06/2007
§ 18. I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, er det ikke tilladt at ryge, jf. § 4.
Stk. 2. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.
§ 19. I hotelværelser, kahytter og lignende lokaliteter, hvor der på erhvervsmæssig basis modtages overnattende gæster, kan det besluttes, at rygning er tilladt for gæsterne.
§ 20. I kollektive transportmidler og taxaer er det ikke tilladt at ryge indendørs, jf. § 4.
Stk. 2. På passagerskibe kan det besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.