Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser § 6
§ 6. Ved akkreditering af eksisterende uddannelser nedsætter det faglige sekretariat et akkrediteringspanel bestående af faglige eksperter og med international deltagelse, jf. dog § 8.
Stk. 2. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsens kvalitet og relevans i henhold til kriterier fastsat i medfør af § 11, og det faglige sekretariat udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport.
Stk. 3. Akkrediteringen kan omfatte flere uddannelser, hvor gennemførelsen af den ene uddannelse er et adgangskrav for optagelse på den anden uddannelse.
Kilde: Retsinformation.dk