Pensionsafkastbeskatningslov § 7
§ 7. De pensionskasser m.v., der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan fradrages følgende:
-
Beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til dækning af forpligtelser over for pensionsberettigede omfattet af § 1, stk. 1, og som beskattes efter § 4,
-
beløb, der hensættes individuelt som rente m.v. til pensionsberettigede, hvis pensionsordninger er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B,
-
beløb til forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, hvis det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år,
-
beløb til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser,
-
beløb til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51,
-
beløb til livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982,
-
direkte udbetalinger af indkomstårets formueafkast til de pensionsberettigede anført i nr. 1-6,
-
beløb, der hensættes til pensionsordninger omfattet af § 15 D i pensionsbeskatningsloven,
-
beløb, der hensættes til pensionsordninger omfattet af § 53 i pensionsbeskatningsloven, og
-
beløb, der hensættes til pensionsordninger, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 3. Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse.
Kilde: Retsinformation.dk