Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen § 1
§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning.
Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse.
Kilde: Retsinformation.dk