Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. § 59

§ 59. Sorø Akademis Skole er en statsinstitution under Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i grundskolen på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Til undervisning m.v. af elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i Sorø Akademis 10. klassetrin betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring.

Stk. 3. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

Stk. 5. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.

Kilde: Retsinformation.dk