Lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) § 26

§ 26. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne og kurserne om uddannelserne, elever, kursister, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler samt om skolernes og kursernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan endvidere indkalde oplysninger fra de kasser, der er nævnt i § 9, stk. 1, og § 14, stk. 1, om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne og kurserne eller grupper af skoler eller kurser skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kilde: Retsinformation.dk