Lov om tilskud til distribution af dagblade § 9

§ 9. Fordelingsudvalget består af en formand og 4 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Ingen af udvalgets medlemmer må være repræsentanter for eller ansatte i eller have væsentlige personlige, herunder økonomiske, interesser i enkelte bladhuse eller distributionsselskaber. Udvalget beskikkes for 4 år ad gangen.

Stk. 2. Udvalgets formand skal være jurist og have indsigt i medievirksomhed.

Stk. 3. Kulturministeren udpeger 1 medlem, der har bredt anerkendt ekspertise i driftsøkonomiske forhold.

Stk. 4. 1 medlem beskikkes efter indstilling af Danske Dagblades Forening.

Stk. 5. 1 medlem beskikkes efter indstilling af Dansk Journalistforbund.

Stk. 6. 1 medlem beskikkes efter indstilling af Dansk Fagpresse.

Kilde: Retsinformation.dk