Lodslov § 4

§ 4. I indre og ydre territorialfarvand er der lodspligt for skibe, der

  1. er lastede med olie eller har urensede lasttanke, som ikke er sikrede med inaktiv luft,

  2. er lastede med kemikalier,

  3. er lastede med gasarter,

  4. har mere end 5.000 t bunkersolie om bord eller

  5. er lastede med højradioaktivt materiale.

Stk. 2. Lodstilsynet fastsætter i overensstemmelse med internationale definitioner, hvad der forstås ved de i stk. 1 nævnte laster.

Stk. 3. Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om fritagelse af visse skibe for lodspligt.

Stk. 4. Lodstilsynet fastsætter nærmere regler om fritagelse for lodspligt i visse farvande.

Kilde: Retsinformation.dk