Lodslov § 30
§ 30. Et lodseri kan slettes fra registeret, hvis
-
lodseriet har gjort sig skyldig i overtrædelse af vilkår for registrering, af bestemmelser i loven eller af bestemmelser udstedt i medfør af loven eller
-
det har tilsidesat § 13, stk. 2, eller har undladt at efterleve bestemmelser udstedt i medfør af § 15, § 17, stk. 3, og § 24, stk. 6.
Stk. 2. Afgørelse i sager om sletning fra registeret efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om sletning fra registeret efter stk. 1, nr. 2, træffes af Lodstilsynet, og afgørelsen kan af lodseriet kræves indbragt for domstolene. Lodstilsynets afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3. Lodseriets begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos Lodstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt indehaveren. Lodstilsynet oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 81.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at lodseriet skal have adgang til at udøve lodsvirksomhed under sagens behandling.
Kilde: Retsinformation.dk