← Lodslov

§ Lodslov · kapitel 30 af 30

Kapitel 15 – Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

LOV nr 567 af 09/06/2006

§ 35. Loven træder i kraft den 1. december 2006.

Stk. 2. Lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, ophæves.

§ 36. Regler, der er fastsat i medfør af lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der fastsættes i medfør af denne lov.

§ 37. Lodser, der er ansat i det statslige lodsvæsen før den 1. december 2006, bevarer deres hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, indtil nye vilkår er fastsat i medfør af § 21.

Stk. 2. Lodser, der ansættes mellem den 1. december 2006 og det tidspunkt, hvor der i medfør af § 21 fastsættes nye vilkår, er fra ansættelsen og indtil tidspunktet for de nye vilkårs fastsættelse ansat på de samme betingelser, herunder pensionsforhold, som lodser ansat før den 1. december 2006.

§ 38. I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002, som ændret senest ved lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. § 6, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 3-9.

§ 39. Regler, der er fastsat i medfør af § 6, nr. 3, i lov om sikkerhed til søs, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres af regler, der fastsættes i medfør af denne lov.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Fredensborg Slot, den 9. juni 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Søren Gade

Officielle noter

  1. Loven gennemfører Rådets direktiv 79/115/EØF af 21. december 1978 om højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den Engelske Kanal, EF-Tidende nr. L 033 af 08/02/1979, side 32.