Sygedagpengeloven § 53
§ 53. Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. For arbejdsledige nedsættes sygedagpengene i sygdomstilfælde i forhold til graden af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed.
Stk. 2. Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.
Afsnit VI
Refusion og finansiering m.v.
Kilde: Retsinformation.dk