Kapitel 10 – Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver

§ 30. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 2 uger fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 2 uger forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.

Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag

1. har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og

2. i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Stk. 3. I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har

1. været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom,

2. holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,

3. deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller

4. været omfattet af en arbejdskonflikt.

Stk. 4. Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.

Stk. 5. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

§ 31. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, selv om ansættelsesforholdet ophører inden for de første 2 uger fra 1. fraværsdag.