Kvalitetsstyringsloven § 14
§ 14. Kommunalbestyrelsen skal opnå og vedligeholde certificering af kvalitetsstyringssystemets overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør heraf. Certificeringen skal være baseret på et uvildigt certificeringsorgans bedømmelse af denne overensstemmelse ved gennemførelse af eksterne audit.
Stk. 2. Certificeringsorganet skal være akkrediteret til at certificere kommunalbestyrelsens kvalitetsstyringssystems overensstemmelse med krav i denne lov og regler i medfør heraf. Akkrediteringen skal være foretaget af DANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
Stk. 3. Certificering skal være opnået første gang inden den 1. januar 2010 og skal som minimum vedligeholdes ved certificeringsorganets gennemførelse af årlige audit og recertificering mindst hvert 4. år.
Kilde: Retsinformation.dk