Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 27
§ 27. Det beskatningsgrundlag, der indgår i beregning af tilskud og bidrag for tilskudsåret efter denne lov, jf. §§ 6, 11 og 14, opgøres på grundlag af det udskrivningsgrundlag, kommunerne budgetterer med for tilskudsåret, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet s skøn over de afgiftspligtige grundværdier i kommunen.
Stk. 2. Det endeligt opgjorte beskatningsgrundlag for en kommune, jf. § 24, stk. 7, opgøres på grundlag af det provenu af indkomstskat for tilskudsåret, som indgår ved beregning af efterregulering af kommunal indkomstskat, jf. § 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat, divideret med kommunens udskrivningsprocent for tilskudsåret tillagt en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier, jf. § 26.
Kilde: Retsinformation.dk