§ Autorisationsloven · kapitel 56 af 56
Kapitel 28
LOV nr 451 af 22/05/2006
§ 92. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. § 95, nr. 3, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Følgende love og bestemmelser ophæves:
-
Kapitel 2 og § 26 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret senest ved § 63 i lov nr. 547 af 24. juni 2005,
-
lov om udøvelse af lægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001,
-
lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990,
-
lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter,
-
lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger,
-
lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre,
-
lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere,
-
lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v.,
-
lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991,
-
lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v.,
-
lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister,
-
lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere,
-
lov nr. 253 af 8. maj 2002 om bioanalytikere,
-
lov nr. 252 af 8. maj 2002 om radiografer,
-
lov nr. 431 af 10. juni 2003 om bandagister og
-
lov nr. 1137 af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.
Stk. 3. Hvor autorisation er meddelt en person på grundlag af de i stk. 2 nævnte love, bevarer denne autorisation sin gyldighed efter denne lov.
Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte bestemmelser og love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 93. Sundhedspersoner, der inden den 1. januar 2007 er fyldt 75 år, omfattes ikke af bestemmelsen i § 14 om bortfald af retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed.
§ 94. Tandlæger og kiropraktorer, der inden den 1. januar 2007 har erhvervet autorisation som henholdsvis tandlæge og kiropraktor, får ved lovens ikrafttræden umiddelbart ret til selvstændigt virke som henholdsvis tandlæge, jf. § 48, og kiropraktor, jf. § 53.
§ 95. I lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, ændres »kosmetiske indgreb« til: »kosmetisk behandling«.
2. I § 17, stk. 5, ændres »§ 5 a, stk. 3, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.« til: »§ 7, stk. 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed«.
3. I § 63, stk. 3, ændres »der er indsendt til pågældende klage- og tilsynsinstans« til: »hvori der er truffet afgørelse«.
§ 96. I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret senest ved § 108 i lov nr. 1180 af 12. december 2005, foretages følgende ændring:
1. I § 22, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, ændres »§ 5 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse« til: »§ 6 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed«.
§ 97. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 22. maj 2006
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins
/Lars Løkke Rasmussen