Lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark § 15
§ 15. Indenrigs- og sundhedsministeren påser som tilsynsmyndighed overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden, jf. stk. 1, kan pålægge medlemmer af foreningens bestyrelse og direktion daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de undlader at overholde deres forpligtelser efter § 8, § 9, § 10, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1, og § 16 i denne lov eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.
Stk. 3. Tvangsbøder efter stk. 2 kan inddrives ved udpantning.
Kilde: Retsinformation.dk