Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog § 10
§ 10. I uddannelsen indgår for den enkelte studerende et professionsbachelorprojekt, der sigter mod, at den studerende tilegner sig
-
særlig indsigt i et afgrænset område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for et centralt pædagogisk arbejdsområde,
-
færdighed i at indsamle, dokumentere, analysere, reflektere og perspektivere viden og information inden for pædagogfaglige emner og problemstillinger og
-
færdighed i at formidle pædagogfaglige emner og problemstillinger.
Stk. 2. Professionsbachelorprojektet afsluttes efter 3. praktikperiode.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektets omfang og udformning m.v.
Øvrige bemyndigelser
Kilde: Retsinformation.dk