Lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) § 21
§ 21. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
overtræder § 4, § 5, § 12, 1. pkt., § 13, stk. 1-4, og § 15, stk. 1, 1. pkt.,
-
tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse i medfør af loven eller regler, der er fastsat i medfør af loven,
-
undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt efter § 9, stk. 1, eller
-
nægter Lægemiddelstyrelsens repræsentanter adgang i medfør af § 14, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kilde: Retsinformation.dk