Lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler (vævsloven) § 14
§ 14. Lægemiddelstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af bestemmelser fastsat i denne lov og i regler fastsat i medfør af loven om:
-
Udtagning, testning, forarbejdning, konservering, opbevaring og distribution af væv og celler.
-
Import og eksport af væv og celler.
-
Registrering, behandling og indberetning af oplysninger om alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsens repræsentanter har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til samtlige lokaliteter, hvori der udføres de i stk. 1 nævnte aktiviteter. Lægemiddelstyrelsen kan udtage stikprøver og kræve alle oplysninger, som er nødvendige for kontrolvirksomheden.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om Lægemiddelstyrelsens udførelse af kontrolvirksomhed efter stk. 1.
Kilde: Retsinformation.dk