Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond § 12
§ 12. Efter indstilling fra de regionale vækstfora og høring af Danmarks Vækstråd træffer økonomi- og erhvervsministeren afgørelse om anvendelse af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Ministeren træffer endvidere afgørelse om anvendelse af de statslige midler, der afsættes til medfinansiering af de i første punktum nævnte regionalfonds- og socialfondsmidler.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan nedsætte et bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger om de i stk. 1 nævnte midler.
Stk. 3. Bevillingsudvalget kan træffe afgørelse om, hvilke projekter der meddeles tilsagn om tilskud fra de i stk. 1 nævnte midler.
Stk. 4. Bevillingsudvalgets afgørelser er endelige og kan ikke påklages til nogen administrativ myndighed.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden.
Kilde: Retsinformation.dk