← Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

§ Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond · kapitel 48 af 66

KAPITEL II – Programmeringens indhold

LOV nr 1599 af 20/12/2006

  1. afdeling

Operationelle programmer

Artikel 37

Operationelle programmer under konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse

  1. Operationelle programmer med tilknytning til konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse skal indeholde:

a) en analyse af situationen i de støtteberettigede områder eller sektorer med hensyn til stærke og svage sider og den strategi, der er valgt som reaktion herpå

b) en begrundelse for de prioriteter, der er valgt på baggrund af Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed, den nationale strategiske referenceramme og resultaterne af den forhåndsevaluering, der er nævnt i artikel 48

c) oplysninger om prioriteterne og deres særlige mål. Disse mål skal kvantificeres ved hjælp af et begrænset antal output- og resultatindikatorer under hensyn til proportionalitetsprincippet. Indikatorerne skal gøre det muligt at måle fremskridtet i forhold til referencesituationen og til opnåelsen af de mål, der er sat for prioriteterne

d) til orientering en vejledende fordeling af interventionsområderne efter kategori af den programmerede brug af fondenes bidrag til det operationelle program i overensstemmelse med de gennemførelsesbestemmelser til denne forordning, som Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 103, stk. 3

e) en finansieringsplan, der indeholder to tabeller:

i) en tabel med en fordeling for hvert år, jf. artikel 52, 53 og 54 af den samlede bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra hver fond. Finansieringsplanen skal under det samlede årlige bidrag fra strukturfondene særskilt vise, hvilke bevillinger der afsættes til regioner, der modtager overgangsstøtte. Det samlede årlige bidrag fra fondene skal være forenelig med det relevante finansielle finansieringsramme, og der skal tages hensyn til den udfasning, der er fastsat i punkt 6 i bilag II

ii) en tabel, som for hele programmeringsperioden, for det operationelle program og for hver prioritet viser den samlede fællesskabsbevilling og de tilsvarende nationale midler samt fondenes støttesats. Hvis de tilsvarende nationale midler i overensstemmelse med artikel 53 består af både offentlige og private udgifter, skal tabellen angive en vejledende fordeling mellem de to typer af midler. Hvis de tilsvarende nationale midler i overensstemmelse med artikel 53 består af offentlige udgifter, skal tabellen angive det nationale offentlige bidrag. Tabellen skal til orientering vise bidraget fra EIB og andre eksisterende finansielle instrumenter

f) eventuelt oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af ELFUL og EFF

g) gennemførelsesbestemmelserne til det operationelle program, herunder:

i) medlemsstatens udpegelse af alle de enheder, der er omhandlet i artikel 59, eller, hvis medlemsstaten benytter sig af muligheden i artikel 74, udpegelsen af andre organer og procedurer i henhold til artikel 74

ii) en beskrivelse af overvågnings- og evalueringssystemerne

iii) oplysning om, hvilket kompetent organ der skal modtage betalinger fra Kommissionen, og om, hvilket eller hvilke organer der har ansvaret for betalinger til støttemodtagerne

iv) fastlæggelse af procedurerne for pengestrømmenes tilvejebringelse og cirkulation med henblik på at sikre deres gennemsigtighed

v) de elementer, der skal sikre offentliggørelse af og oplysning om det operationelle program, jf. artikel 69

vi) en beskrivelse af de procedurer, der er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaten for udveksling af elektroniske data med henblik på at opfylde de betalings-, overvågnings- og evalueringskrav, der er fastsat i denne forordning

h) en vejledende liste over store projekter i henhold til artikel 39, der forventes at blive fremlagt i programmeringsperioden med henblik på Kommissionens godkendelse

  1. Operationelle programmer, der finansieres af EFRU og Samhørighedsfonden i fællesskab og vedrører transport og miljø, indeholder en prioriteret opgave, der er specifik for hver fond, og en specifik forpligtelse for hver fond.

  2. Med forbehold af artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1080/2006 skal hvert operationelt program under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse omfatte en begrundelse for den tematiske, geografiske og finansielle koncentration om prioriteterne som fastlagt i henholdsvis artikel 5 i forordning (EF) nr. 1080/2006 om EFRU og artikel 4 i forordning (EF) nr. 1081/2006.

  3. Operationelle programmer, der finansieres af EFRU, skal derudover for så vidt angår konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse indeholde:

a) oplysninger om tilgangen til spørgsmålet om bæredygtig byudvikling, hvor det er relevant

b) særlige prioriterede opgaver i forbindelse med de foranstaltninger, som finansieres via den yderligere tildeling, der er nævnt i punkt 20 i bilag II, som led i operationelle programmer, der yder støtte i regionerne i den yderste periferi.

  1. Operationelle programmer, der påvirkes af en eller flere af de specifikke tildelinger, der henvises til i den supplerende bestemmelse i bilag II, skal indeholde oplysninger om de påtænkte procedurer for tildeling og sikre, at disse specifikke tildelinger bliver overvåget.

  2. De operationelle programmer, der finansieres af EFRU, kan på medlemsstatens initiativ for så vidt angår målet om konvergens og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse også indeholde:

a) en liste over de byer, der er udvalgt med henblik på behandlingen af byspørgsmål, og procedurerne for videredelegering til byernes myndigheder, eventuelt ved hjælp af et globaltilskud

b) foranstaltninger til interregionalt samarbejde med mindst én region eller lokale myndigheder i en anden medlemsstat.

  1. De operationelle ESF-programmer kan på den pågældende medlemsstats initiativ for så vidt angår målet om konvergens og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse også indeholde en horisontal tilgang til eller en særlig prioritering af interregionale og tværnationale foranstaltninger, der involverer de nationale, regionale eller lokale myndigheder i mindst én anden medlemsstat.

Artikel 38

Operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde

Forordning (EF) nr. 1080/2006 fastsætter særlige regler for operationelle programmer for så vidt angår operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

  1. afdeling

Store projekter

Artikel 39

Indhold

Som led i et operationelt program kan EFRU og Samhørighedsfonden finansiere udgifter i forbindelse med en operation, som omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der i sig selv tager sigte på udførelse af en uopdelelig opgave af præcis økonomisk eller teknisk art, som har tydeligt fastlagte mål, og hvortil de samlede udgifter overstiger 25 mio. EUR for så vidt angår miljøprojekter og 50 mio. EUR for så vidt angår andre projekter (i det følgende benævnt "store projekter").

Artikel 40

Oplysninger til Kommissionen

Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden forelægger Kommissionen følgende oplysninger om store projekter:

a) oplysninger om det organ, der skal have ansvaret for gennemførelsen

b) oplysninger om investeringens art og en beskrivelse af den, dens finansielle omfang og dens lokalisering

c) resultaterne af feasibility-undersøgelserne

d) en tidsplan for projektets gennemførelse og, hvis gennemførelsesperioden for den pågældende operation forventes at overskride programmeringsperioden, de faser, som der anmodes om EF-medfinansiering til i programmeringsperioden 2007-2013

e) en cost-benefit-analyse, herunder en risikovurdering og den forventede virkning for den pågældende sektor og for den socioøkonomiske situation i medlemsstaten og/eller regionen samt, hvor det er muligt og relevant, i Fællesskabets øvrige regioner

f) en analyse af miljøvirkningerne

g) en begrundelse for det offentlige tilskud

h) finansieringsplanen, som skal vise de samlede planlagte finansielle midler og det planlagte bidrag fra fondene, EIB, EIF og alle andre fællesskabsfinansieringskilder, herunder den vejledende årlige plan over de finansielle bidrag fra EFRU eller Samhørighedsfonden til det store projekt.

Kommissionen fastlægger vejledende retningslinjer for den metode, der skal anvendes til at udføre den cost-benefit-analyse, der er omhandlet i litra e) ovenfor, efter proceduren i artikel 103, stk. 2.

Artikel 41

Kommissionens beslutning

  1. Kommissionen bedømmer det store projekt, idet den om nødvendigt hører eksterne eksperter, herunder EIB, på baggrund af de i artikel 40 nævnte faktorer, projektets overensstemmelse med prioriteterne i det operationelle program, dets bidrag til virkeliggørelsen af målene for disse prioriteter og dets sammenhæng med andre fællesskabspolitikker.

  2. Kommissionen træffer beslutning hurtigst muligt, men ikke senere end tre måneder efter, at medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden har forelagt et stort projekt, såfremt forelæggelsen er i overensstemmelse med artikel 40. I denne beslutning fastlægges den fysiske genstand, det beløb, som medfinansieringssatsen for den prioriterede opgave finder anvendelse på, og den årlige plan over de finansielle bidrag fra EFRU eller Samhørighedsfonden.

  3. Hvis Kommissionen afslår at yde et finansielt bidrag fra fondene til et stort projekt, giver den medlemsstaten en begrundelse herfor inden for den tidsfrist og på de dertil knyttede betingelser, der er fastlagt i stk. 2.

  4. afdeling

Globaltilskud

Artikel 42

Almindelige bestemmelser

  1. Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan uddelegere forvaltningen og gennemførelsen af en del af et operationelt program til et eller flere bemyndigede organer, som udpeges af medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikke-statslige organisationer i henhold til en aftale, der indgås mellem medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden og det pågældende organ.

En sådan delegation berører ikke forvaltningsmyndighedens og medlemsstaternes økonomiske ansvar.

  1. Det bemyndigede organ, der har ansvaret for forvaltningen af globaltilskuddet, giver garantier for sin solvens og sin kompetence på det pågældende område samt med hensyn til administrativ og økonomisk forvaltning. Det skal som hovedregel være etableret eller repræsenteret i den eller de regioner, der er omfattet af det operationelle program, på tidspunktet for sin udpegelse.

Artikel 43

Gennemførelsesbestemmelser

Den aftale, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, første afsnit, skal navnlig indeholde detaljerede oplysninger om:

a) de typer af operationer, der skal omfattes af globaltilskuddet

b) kriterierne for udvælgelse af støttemodtagere

c) fondenes interventionssatser og interventionsbestemmelserne, herunder anvendelse af eventuelle påløbne renter

d) ordningerne for overvågning, evaluering og sikring af finansiel kontrol med globaltilskuddet, jf. artikel 59, stk. 1, i forholdet til forvaltningsmyndigheden, herunder ordninger for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og fremlæggelse af regnskaber

e) i givet fald enhver brug af finansiel sikkerhedsstillelse eller en tilsvarende ordning, medmindre medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden stiller en sådan sikkerhed i henhold til hver medlemsstats institutionelle forhold.

  1. afdeling

Finansieringsteknik

Artikel 44

Finansieringstekniske instrumenter

Som led i et operationelt program kan strukturfondene finansiere udgifter i forbindelse med en operation, som omfatter bidrag til støtte til finansieringstekniske instrumenter for navnlig små og mellemstore virksomheder såsom venturefonde, garantifonde og lånefonde samt byudviklingsfonde, dvs. fonde, der investerer i offentlig-private partnerskaber og andre projekter, der er omfattet af en integreret plan for bæredygtig byudvikling.

Når sådanne operationer organiseres ved hjælp af holdingfonde, dvs. fonde, der oprettes med det formål at investere i flere forskellige venturefonde, garantifonde, lånefonde og byudviklingsfonde, skal medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden gennemføre dem i en eller flere af følgende former:

a) indgåelse af en offentlig kontrakt i overensstemmelse med gældende lovgivning om offentlige indkøb

b) i andre tilfælde, hvor aftalen ikke er en kontrakt om offentlig tjeneste i overensstemmelse med lovgivningen om offentlige indkøb, et tilskud, der med henblik herpå er defineret som et direkte finansielt bidrag i form af en donation:

i) til EIB eller EIF eller

ii) til et finansieringsinstitut uden indkaldelse af forslag, hvis dette sker i henhold til en national lov, der er forenelig med traktaten.

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne for denne artikel efter proceduren i artikel 103, stk. 3.

  1. afdeling

Teknisk bistand

Artikel 45

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

  1. På initiativ og/eller på vegne af Kommissionen kan fondene inden for et loft på 0,25 % af deres respektive årlige tildelinger finansiere forberedende arbejde, overvågning, administrativ og teknisk støtte, evaluering, revision og inspektioner i det omfang, det er nødvendigt til gennemførelse af denne forordning.

Disse foranstaltninger omfatter navnlig:

a) bistand til udarbejdelse og vurdering af projekter, også sammen med EIB ved hjælp af et tilskud eller eventuelt andre former for samarbejde

b) undersøgelser i tilknytning til udarbejdelsen af Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighed, Kommissionens rapporter om samhørighedspolitikken og den treårlige samhørighedsrapport

c) evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker og undersøgelser, også af almen karakter vedrørende fondenes drift, som, hvis det er hensigtsmæssigt, kan gennemføres af EIB eller EIF i form af et tilskud eller andre former for samarbejde

d) foranstaltninger rettet mod partnerne, modtagerne af støtte fra fondene og den brede offentlighed, herunder oplysningsvirksomhed

e) foranstaltninger til udbredelse af oplysninger, netværksarbejde, bevidstgørelse, fremme af samarbejde og udveksling af erfaringer overalt i Fællesskabet

f) oprettelse, drift og sammenkobling af edb-systemer til forvaltning, overvågning, inspektion og evaluering

g) forbedring af evalueringsmetoderne og udveksling af oplysninger om praksis på dette område.

  1. Kommissionen træffer beslutning om de typer af foranstaltninger, der findes i stk. 1, efter proceduren i artikel 103, stk. 2, når der er tale om et bidrag fra EFRU eller Samhørighedsfonden.

  2. Kommissionen træffer beslutning om de typer af foranstaltninger, der findes i stk. 1, efter høring af udvalget i artikel 104 og efter proceduren i artikel 103, stk. 2, når der er tale om et bidrag fra ESF.

Artikel 46

Teknisk bistand fra medlemsstaterne

  1. På initiativ af medlemsstaten kan fondene finansiere forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, evaluering, oplysningsvirksomhed og kontrolaktiviteter i forbindelse med operationelle programmer tillige med aktiviteter til styrkelse af den administrative kapacitet til gennemførelse af fondenes indsats inden for følgende grænser:

a) 4 % af det samlede beløb, der afsættes under konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse

b) 6 % af det samlede beløb, der afsættes under målet om europæisk territorialt samarbejde.

  1. For så vidt angår hvert af de tre mål skal der inden for grænserne i stk. 1 i princippet iværksættes tekniske bistandsforanstaltninger i forbindelse med det enkelte operationelle program. Sådanne foranstaltninger kan dog iværksættes delvist og som et supplement, såfremt der tages hensyn til de overordnede grænser for teknisk bistand i stk. 1, i form af et særligt operationelt program.

  2. Hvis medlemsstaten beslutter at iværksætte tekniske bistandsforanstaltninger, må omfanget af det samlede udgiftsbeløb til teknisk bistand i forbindelse med det enkelte operationelle program ikke overstige grænserne i stk. 1 inden for det enkelte operationelle programs rammer.

I de tilfælde, hvor tekniske bistandsforanstaltninger også iværksættes i form af et særligt operationelt program, må det samlede udgiftsbeløb til teknisk bistand i et sådant særligt program ikke bevirke, at det samlede omfang af de midler, der afsættes til teknisk bistand, overstiger grænserne i stk. 1.

AFSNIT IV

EFFEKTIVITET