§ Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug · kapitel 19 af 20
Kapitel 9
LOV nr 1572 af 20/12/2006
Ændringer i lov om forpligtende kommunale samarbejder, lov om miljøbeskyttelse, lov om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet og lov om planlægning
§ 98. I lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende kommunale samarbejder, som ændret ved § 17 i lov nr. 506 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 3, litra p, ændres »loven og« til: »loven,«.
2. I § 1, stk. 2, nr. 3, litra q, ændres »litra a-n.« til: »litra a-n og r, og«.
3. I § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes som litra r:
»r) lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug«.
§ 99. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 40 a, nr. 1, indsættes efter »§ 110 b«: », § 95 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug«.
2. I § 40 a, nr. 3, indsættes efter »§ 110, stk. 2,«: »§ 91, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug«, og efter »loven« indsættes: »eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug«.
3. I § 41 b, indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om, at andre afgørelser om den samme virksomhed efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug om nødvendigt skal ændres i forbindelse med revurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 og i § 41 a, stk. 2.«
4. Efter § 72 a indsættes som ny paragraf:
»§ 72 b. Miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere husdyrbrugs overholdelse af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf. Miljøministeren eller den, miljøministeren bemyndiger dertil, og de kommunale myndigheder kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.«
5. I § 74, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Miljøministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde der skal ske annoncering af andre tilladelser, der meddeles en listevirksomhed efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.«
6. I § 79, stk. 1, indsættes efter »§ 41 b«: »samt andre afgørelser vedrørende listevirksomhed, der træffes efter bestemmelser i loven eller efter regler udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.«
7. I § 84 b ændres »eller regler udstedt i medfør af loven« til: », regler udstedt i medfør af loven, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller regler udstedt i medfør heraf«.
8. § 110 b, stk. 1, nr. 2, litra a-c, affattes således:
»a) overtrådt bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
b) undladt at efterkomme forbud eller påbud, som er udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller
c) tilsidesat vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller godkendelse udstedt med hjemmel i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller forskrifter udstedt i medfør heraf.«
§ 100. I lov nr. 506 af 7. juni 2006 om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, nr. 16, ændres »Frøstruplejren og« til: »Frøstruplejren,«.
2. I § 2, stk. 2, nr. 17, ændres »VVM-sager.« til: »VVM-sager, og«.
3. I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 18:
»18) lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.«
§ 101. I lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning. (Udmøntning af kommunalreformen), som ændret ved § 11 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 1, nr. 14, ophæves § 11 i, stk. 2.