Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) § 7

§ 7. Tilskud efter § 2 bortfalder, hvis

  1. tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

  2. betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt eller

  3. tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter i medfør af § 10 og § 11, stk. 2, eller pligter i medfør af regler fastsat efter § 11, stk. 4.

Stk. 2. Når tilskuddet bortfalder efter stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales.

Stk. 3. Tilskud, der skal tilbagebetales, jf. stk. 2, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat ved forordning, fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

Inddrivelse af tilgodehavender

Kilde: Retsinformation.dk