Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) § 2

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til:

  1. Foranstaltninger til tilpasning af fiskeriflåden, som omfatter

a) endeligt ophør af fiskerivirksomhed,

b) midlertidigt ophør af fiskerivirksomhed,

c) investeringer på fiskerfartøjer og selektive fiskeredskaber,

d) kystfiskeri af mindre omfang og

e) socioøkonomisk kompensation i relation til flådeforvaltningen, herunder tilskud til yngre fiskere, der ønsker at erhverve et fiskerfartøj for første gang.

  1. Foranstaltninger vedrørende akvakultur samt forarbejdning og afsætning af fiskeri- og akvakulturprodukter, som omfatter

a) produktive investeringer i akvakultur,

b) miljøvenlig akvakultur,

c) bekæmpelse af forurening og sygdomme i akvakultur og

d) investeringer i forarbejdning og afsætning.

  1. Foranstaltninger af fælles interesse, som omfatter

a) kollektive aktioner,

b) beskyttelse af den akvatiske fauna og flora,

c) investeringer i fiskerihavne,

d) afsætningsfremme,

e) pilotprojekter og

f) anden anvendelse af fiskerfartøjer.

  1. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig udvikling og forbedring af livskvaliteten i fiskeriområder.

  2. Foranstaltninger vedrørende teknisk bistand.

Kilde: Retsinformation.dk