Lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren (fiskeriudviklingsloven) § 14
§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
-
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,
-
handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,
-
undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,
-
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,
-
undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter § 11, stk. 1, eller
-
undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter § 11, stk. 2.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kilde: Retsinformation.dk