← Lov om seniorjob

§ Lov om seniorjob · kapitel 18 af 18

Kapitel 9 – Ikrafttrædelsesbestemmelser

LOV nr 1543 af 20/12/2006

§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

§ 18. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 564 af 9. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. § 100, stk. 1, affattes således:

»Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive selvstændig virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.«

§ 19. I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 418 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 3, udgår » eller«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 4, indsættes efter » lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: » eller«.

3. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 5:

» 5) beskæftigelse i seniorjob efter lov om seniorjob.«

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Claus Hjort Frederiksen