← Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme

§ Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme · kapitel 22 af 22

Kapitel 12 – Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

LOV nr 117 af 27/02/2006

§ 38. Loven træder i kraft den 1. marts 2006, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts 2005.

Stk. 3. § 6, stk. 2, § 12, stk. 5, og § 19 træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 39. Bestemmelserne i § 31, stk. 2 og 3, gælder ikke for virksomheder og personer, der udøver virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 18, på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 40. I lov om visse betalingsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1501 af 20. december 2004, som ændret senest ved lov nr. 603 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Forpligtelsen til at modtage kontant betaling efter stk. 1 gælder ikke for forhandlere af genstande og auktionsholdere, når der er tale om kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover og betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.«

§ 41. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

  1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.

  2. Udlånsvirksomhed, herunder bl.a.

  • forbrugerkreditter,

  • realkreditlån,

  • factoring og diskontering,

  • handelskreditter (inkl. forfaitering).

  1. Finansiel leasing.

  2. Betalingsformidling.

  3. Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

  4. Sikkerhedsstillelse og garantier.

  5. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende

a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),

b) valutamarkedet,

c) finansielle futures og optioner,

d) valuta- og renteinstrumenter samt

e) værdipapirer.

  1. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

  2. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

  3. Pengeformidling (money broking).

  4. Porteføljeadministration og -rådgivning.

  5. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.

  6. Boksudlejning.

Givet på Christiansborg Slot, den 27. februar 2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins

/Bendt Bendtsen

Officielle noter

  1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2005/60/EF) af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-tidende 2005, L 309, s. 15). I loven er medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, (EF-tidende 2001 nr. L 181, s. 6) og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L 181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.