§ Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme · kapitel 12 af 22
Kapitel 1 – Anvendelsesområde m.v.
LOV nr 117 af 27/02/2006
§ 1. Denne lov finder anvendelse på følgende virksomheder og personer:
-
Pengeinstitutter.
-
Realkreditinstitutter.
-
Fondsmæglerselskaber.
-
Investeringsforvaltningsselskaber.
-
Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
-
Sparevirksomheder.
-
Udstedere af elektroniske penge.
-
Forsikringsmæglere, når de formidler livsforsikring eller andre investeringsrelaterede forsikringer.
-
Udenlandske virksomheders filialer her i landet, der udøver virksomhed efter nr. 1-8.
-
Investeringsforeninger og specialforeninger, kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger, innovationsforeninger og hedgeforeninger.
-
Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling eller overførsel af penge og andre værdier.
-
Øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i bilag 1 nævnte aktiviteter.
-
Advokater, når de deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med
a) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,
b) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,
c) åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti,
d) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder,
e) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder eller
f) anden forretningsmæssig rådgivning.
-
Advokater, når de på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom.
-
Statsautoriserede og registrerede revisorer.
-
Ejendomsmæglere.
-
Virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr. 13-16 nævnte persongrupper, herunder skatterådgivere og eksterne bogholdere.
-
Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, jf. § 3, nr. 5.
-
Danmarks Nationalbank, i det omfang den udøver tilsvarende virksomhed som de i nr. 1 nævnte institutter.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at loven ikke finder anvendelse på de i stk. 1, nr. 1-12, nævnte virksomheder eller personer i de tilfælde, hvor Kommissionen beslutter det efter artikel 40 i 3. hvidvaskdirektiv.
Kontantforbud
§ 2. Forhandlere af genstande samt auktionsholdere må ikke modtage kontantbetalinger på 100.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.