Lukkeloven § 14

§ 14. I lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov), som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1235 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 39, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Det kan ikke uanset modstående aftale pålægges lejere af forretninger i butiksfællesskaber at holde åbent mandag til fredag efter kl. 20.00 og fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 06.00.«

2. I § 39, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Medmindre andet er aftalt i lejeaftaler, der er indgået forud for den 1. juli 2001, kan det i perioden fra den 1. juli 2005 til den 1. juli 2010 ikke pålægges lejere af forretninger i butiksfællesskaber at holde åbent mere end ni søndage årligt, hvoraf de fire søndage skal ligge i perioden 1. juli til 1. september og en søndag skal være den sidste søndag før juleaftensdag.«

3. § 89, stk. 5, ophæves.

Kilde: Retsinformation.dk