Lukkeloven § 12

§ 12. I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 163 af 11. marts 2003, som ændret ved lov nr. 366 af 19. maj 2004 og lov nr. 487 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 2, ophæves.

2. I § 8, stk. 3, ændres »jf. stk. 2, 2. pkt.« til: »jf. stk. 3, 2. pkt.«

3. § 9 med tilhørende overskrift ophæves.

4. Overalt i § 16 ændres ordene »eller forhandler« til: »eller engrosforhandler«.

5. § 20, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

6. § 24, stk. 1, affattes således:

»I og fra butikker og lignende forretningslokaler må der ikke udleveres stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, medmindre der til forretningsstedet er udstedt alkoholbevilling.«

7. I § 25 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»I lokaler, hvorfra der udøves virksomhed omfattet af denne lov, kan detailsalg ske under iagttagelse af reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

8. § 28, stk. 8, affattes således:

» Stk. 8 . I lukketiden må der ikke ske servering, men detailsalg er tilladt i overensstemmelse med reglerne i § 25, stk. 1. Senest et kvarter efter lukketidens indtræden må der ikke ske indtagelse af mad og drikkevarer. I lukketiden må der dog ske servering for sammenkomster af foreninger eller sluttede selskaber, rejseselskaber og lign., når det foregår i særlige fra restaurationen adskilte selskabslokaler eller der foreligger tilladelse fra politiet.«

9. § 30, stk. 2, ophæves.

10. I § 34, stk. 1, indsættes efter »§ 15 a«: »og godkendelse efter § 15 c«.

11. I § 37, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 9, stk. 1,«.

12. I § 37, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 20, stk. 2, 3, 4 og stk. 6, 1. og 2. pkt.« til: »§ 20, stk. 2 og 3 og stk. 5, 1. og 2. pkt.« og »§ 30, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,« til: »§ 30«.

13. I § 37, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 5« til: »§ 20, stk. 4«.

14. § 37, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5 . Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Kilde: Retsinformation.dk