Lov om erhvervsfremme § 9
§ 9. Regionsrådet kan efter indstilling fra vækstfora medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling inden for
-
innovation, videndeling og videnopbygning,
-
anvendelse af ny teknologi,
-
etablering og udvikling af nye virksomheder,
-
udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer,
-
vækst og udvikling i turismeerhvervet og
-
udviklingsaktiviteter i yderområderne.
Stk. 2. Regionsrådet kan acceptere eller afvise indstillinger fra vækstfora om udviklingsmidlernes anvendelse.
Stk. 3. Regionen kan efter indstilling fra vækstfora deltage i regionale grænseoverskridende erhvervsudviklingsmæssige samarbejder, som geografien naturligt begrunder. De relevante aktører inddrages i dette arbejde.
Stk. 4. De erhvervsudviklingsaktiviteter, som iværksættes af regionen, jf. stk. 1, skal være til gavn for en åben kreds af erhvervslivet i de pågældende regioner.
Stk. 5. De i stk. 1 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder. Efter indstilling fra vækstfora vil økonomi- og erhvervsministeren kunne godkende, at medlemmer af regionsrådet deltager i bestyrelser for de selvstændige juridiske enheder. Regionen administrerer anvendelsen af regionens egne erhvervsudviklingsmidler.
Stk. 6. De i stk. 1 omhandlede erhvervsudviklingsaktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte erhvervsvirksomheder.
Kilde: Retsinformation.dk