Lov om erhvervsfremme § 7

§ 7. Danmarks Vækstråd består af en formand og 19 medlemmer, som udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Der udpeges tillige suppleanter.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne til Danmarks Vækstråd udpeges således:

  1. Formanden og 3 medlemmer udpeges personligt af økonomi- og erhvervsministeren,

  2. 5 medlemmer, som skal være formænd for regionale vækstfora, én fra hver region, udpeges efter indstilling fra de regionale vækstfora,

  3. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter,

  4. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, og

  5. 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer.

Stk. 3. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen.

Stk. 4. Danmarks Vækstråd fastlægger selv sin forretningsorden, som skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5. Danmarks Vækstråds afgørelser, jf. § 6, nr. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kilde: Retsinformation.dk