Lov om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden § 1
§ 1. Der etableres en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser meddelt i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
Stk. 2. Fonden skal afholde udgifter knyttet direkte til statsdeltagelsen, herunder udgifter til efterforskning og investeringer i produktionsanlæg svarende til de i fonden placerede licensandele, og være debitor for lån ydet til dækning af disse udgifter.
Stk. 3. Fonden kan oppebære indtægter fra de statslige licensandele.
Stk. 4. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere bestemmelser om fondens virke.
Kilde: Retsinformation.dk