Lov om Dagbladsnævnet § 6

§ 6. Saneringsstøtte kan ydes til dagblade af den i § 2 nævnte art, som er kommet i akutte likviditetsvanskeligheder, med henblik på at forhindre en umiddelbart forestående lukning og give dagbladet mulighed for at foretage nødvendige justeringer, som vil kunne sikre bladets umiddelbare videreførelse.

Stk. 2. Saneringsstøtte ydes som kapitaltilskud, der udbetales som et engangsbeløb.

Stk. 3. Saneringsstøtte kan alene ydes, hvis dagbladet i kraft af den tildelte støtte må antages at kunne undgå lukning længe nok til, at der vil kunne udarbejdes en mere langsigtet strategi for dagbladets videreførelse og iværksættes nødvendige initiativer med henblik på dennes gennemførelse.

Kilde: Retsinformation.dk