§ Lov om et evalueringsinstitut for kommuner m.v. · kapitel 13 af 16
Kapitel 5 – Evalueringsinstituttets direktør
LOV nr 548 af 24/06/2005
§ 8. Instituttets direktør ansættes og afskediges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Direktøren har det daglige ansvar for ledelse af instituttet inden for de for statslige institutioner gældende regler.
§ 9. Instituttets direktør varetager den daglige ledelse af instituttet og er i sin virksomhed ansvarlig over for bestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. § 6, stk. 1. Direktøren udarbejder forslag til instituttets årsprogram, årsberetning, budget og regnskab, jf. § 6, stk. 2.
§ 10. Instituttets direktør har såvel ansvaret for gennemførelsen af evalueringer som det faglige ansvar for resultaterne i rapporterne fra instituttet.