Statsforvaltningsloven § 40

§ 40. I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004, foretages følgende ændring:

1. § 39 affattes således:

»§ 39. De afgørelser, som institutionen eller praktikstedet træffer efter reglerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, kan indbringes for statsforvaltningen i den region, hvor institutionen er beliggende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagen indgives til den institution eller det praktiksted, som har truffet afgørelsen, senest 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget. Såfremt institutionen eller praktikstedet fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen senest 14 dage efter modtagelsen til statsforvaltningen vedlagt institutionens eller praktikstedets begrundelse og genvurdering.

Stk. 3. Statsforvaltningen træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, at klagen er modtaget, eller efter, at de til sagen nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen foreligger. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Kilde: Retsinformation.dk