Jordfordelingsloven § 28
§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 21 træder i kraft den 1. november 2005. I tidsrummet fra den 1. juli 2005 til og med den 31. oktober 2005 har § 21 følgende indhold:
»§ 21. De statslige told- og skattemyndigheder kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive misligholdte statslån ydet efter de indtil den 1. juli 1990 gældende regler ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på lån ydet i henhold til
-
lov om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m. (statshusmandsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967,
-
lov nr. 204 af 27. maj 1970 om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m.m.,
-
lov nr. 357 af 22. december 1954 om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje og
-
de ældre jordlove.
Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheders afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for skatteministeren.«
Stk. 3. Loven har virkning for jordfordelingssager, der har skæringsdag den 1. januar 2006 eller senere. Jordfordelingssager, der har skæringsdag til og med den 31. december 2005, behandles efter bestemmelserne i lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996.
Kilde: Retsinformation.dk