Jordfordelingsloven § 2
§ 2. Jordfordeling gennemføres ved, at samtlige arealomlægninger mellem de deltagende lodsejere berigtiges samtidig på en fastsat skæringsdag ved kendelse efter reglerne i §§ 2-9.
Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles i samarbejde mellem jordbrugskommissionen og Direktoratet for Fødevareerhverv. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives til direktoratet.
Stk. 3. Ved afsigelse af kendelse udvides jordbrugskommissionen, idet den tiltrædes af en byretsdommer, der beskikkes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds beliggende helt eller delvis inden for jordbrugskommissionens område. Dommeren overtager formandskabet i jordbrugskommissionen. Endvidere tiltrædes jordbrugskommissionen af et medlem, der repræsenterer realkredit- og pengeinstitutter. Ministeren beskikker medlemmet efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 4. Direktoratet kan fungere som sekretariat for jordbrugskommissionerne. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmere regler for jordbrugskommissionernes virksomhed og for direktoratets sekretariatsbistand.
Kilde: Retsinformation.dk